Klubmodul henter siden
Projekt Ny Medlem
Tilmeldingsfrist er overskredet
Vamdrup Badmintonklub og Vamdrup IF Håndbold har fået tilskud fra DIF og DGIs Sommerpulje. Det betyder at alle, nye medlemmer, har mulighed for at deltage på hold, gratis, i begge foreninger frem til 31. oktober, hvorefter der skal betales kontingent for den resterende del af sæsonen hvis man ønsker at fortsætte en eller begge foreninger.
 
Alt man skal gøre er at tilmelde sig eventet Projekt Ny Medlem på enten vamdrupbadmintonklub.dk eller vamdrupif.dk. Dette skal gøres senest efter første træning i en af foreningerne.
 
Tilbuddet gælder fra holdenes opstart og frem til udgangen af oktober måned. Her kan deltages på alle hold, som er udbudt af enten Vamdrup Badmintonklub eller Vamdrup IF Håndbold, herunder også Flexifjer (Badminton) og Five-A-Side (Håndbold). I begge foreninger kan der lånes udstyr specifikt til sportsgrenen, man skal dog selv medbringe idrætstøj og indendørssko.
(Tilbuddet gælder ikke baneleje ved Badmintonklubben)
 
Man må ikke i sæson 2019/20 have været medlem af foreningen for at kunne benytte sig af tilbuddet. Har man fx været medlem i badminton, kan man godt benytte tilbuddet i håndboldforeningen, men man kan ikke deltage på hold i badminton. Her henvises til almindelig tilmelding.

Tilbuddet gælder som udgangspunkt alene træning. Ønsker man at fortsætte for resten af sæsonen og deltage til holdturninger, såfremt der er plads på de tilmeldte hold mv. så skal man blot tilmelde sig. Man vil herefter få tilbagebetalt den del af kontingentet der er dækket af tilskudsordningen (30% af den fulde kontingentpris). Badminton tilmelder hold ultimo august / primo september, hvorfor der ikke nødvendigvis kan garanteres holdkampe til nye medlemmer i badminton.
 
Ved tilmelding på en af hjemmesiderne, accepterer man at oplysninger om tilmelding, herunder alle oplysninger om den tilmeldte profil, må benyttes i begge foreninger og at foreningerne må sende information og tilbud, herunder om deltagelse på hold i forlængelse af udløbet af det tilmeldte projekt.
 
 
Tilmeldte
18 /100
Tilmeldingsfrist
31.10.2020
Tidspunkt
01.08.2020 kl. 00.00 - 31.10.2020 kl. 22.00
Sted
Arena Syd
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'